fredag den 4. marts 2016

Små tiltag i februar

Jeg var så heldig at blive 40 år i februar og fik de skønneste gaver. Bl.a et hav af klimavenlige, hjemmestrikkede karklude. Desuden et bjerg af strikkede bomuldsrondeller til at fjerne makeup med.
Derfor...

  • ...er det nu slut med engangs vatrondeller.
  • Jeg har ikke brugt en eneste papkop i februar. Ikke et ord om at det smuttede idag da jeg var langt fra mine almindelige kopper. 
  • Jeg prøvede at lave købestop, men kom til at købe en stegpande.
  • Har sendt meget til genbrug og sorteret ud alle steder. Endda på børneværelset med hjælp fra barnet.
Der er travlt i marts men der skal gang i hjemmebag igen og så var der det der købestop.

søndag den 7. februar 2016

Januar

Mine mål for 2016 er at blive langt mere klimavenlig og at få ryddet op lg ud for at få et mere enkelt liv.
Hvordan er det så gået i januar?
  • Bjerge af babytøj er sorteret og sendt til genbrug. Ganske få særlige ting er gemt. Tilbage er en enkelt pose, men jeg blev træt.
  • Mange småting er sorteret og meget er smidt væk. Dimser og ødelagte ting fra A's værelse.
  • Har indført købestop på ubestemt tid. Ikke mere tøj og ting med mindre det er uundværligt.
  • Intention om hjemmelavede gaver og fler allerede på vej.
  • Fokus på madspild, men der er rum for forbedring.
  • Selv de bedste intentioner får mig ikke til at droppe lommeletter!
  • Har kun brugt et enkelt papkrus på jobbet og prøver at give de andre dårlig samvittighed over deres forbrug.